Undgå, at dit hus brænder

Mange brande i private boliger skyldes beboernes uforsigtighed. Brandene opstår typisk, når der ryges i sengen, når der ikke holdes øje med tændte stearinlys, eller når der ikke slukkes for elektriske apparater efter brug.

Indhold:
  • Hvad er den typiske årsag til brande i enfamiliehuse?
  • Hvad kan du gøre for at undgå, at dit hus brænder?
  • Hvad gør du, hvis dit hus eller dele af det er brændt?
  • Hvordan er du forsikret med hensyn til brand?
Hvad er den typiske årsag til brande i enfamiliehuse?

Ifølge Beredskabsstyrelsen er der hvert år omkring 25.000 brande i private hjem i Danmark. Ofte er det beboerne selv, der er skyld i branden, og de fleste brande i hjemmet kunne derfor undgås, hvis alle i familien tænkte sig lidt bedre om. Brandene opstår typisk, hvis beboerne ryger i sengen, glemmer at holde øje med tændte stearinlys eller ikke har været opmærksomme på at slukke elektriske apparater efter brug.


Det er dog de færreste brande i private hjem, der udvikler sig til alvorlige og farlige brande. Mange småbrande klarer folk selv, fordi de opdager ilden, inden den får rigtigt fat, og ilden er ofte slukket, når brandvæsnet når frem.

Men godt 10.000 brande løber løbsk, og ifølge Beredskabsstyrelsen kommer der årligt et sted mellem 400 og 500 personer til skade på grund af brand i hjemmet.

Næsten halvdelen af alle brande i enfamiliehuse skyldes en defekt skorsten, og skorstenen er dermed den hyppigste brandårsag i enfamiliehuset. Den næsthøjeste er uspecificerede årsager på 23 procent, mens madlavning tegner sig for 11 procent og defekte elinstallationer for 8 procent.
Brandårsager i enfamiliehuse:
  • Skorstensbrand 43 %

  • Andet (uspecificeret) 23 %

  • Madlavning 11 %

  • Fejl i elektriske apparater 8 %

  • Brug af åben ild og afbrænding 6 %

  • Fejl i elinstallationer 6 %

  • Påsat, hærværk 4 %

  • Rygning 1 %

Kilde: Redningsberedskabets statistiske beretning 2005, Beredskabsstyrelsen.

 
Hvad kan du gøre for at undgå, at dit hus brænder?
De fleste brande i hjemmet kan undgås, hvis beboerne tænker sig lidt bedre om. Ofte er det uopmærksomhed, glemsomhed eller forkert brug af elapparater, der er skyld i brand, og du kan derfor gøre din bolig mere brandsikker ved at bruge almindelig sund fornuft og overholde enkle forholdsregler.
  • Ryg aldrig i sengen.

  • Undgå åben ild og rygning, hvis du bruger sløvende medicin.

  • Hold trapper og gangarealer frie, så du i tilfælde af brand hurtigt kan komme ud.

  • Hold loft og kælder fri for så meget brændbart materiale som muligt.

  • Sluk alle lamper, når du forlader din bolig eller går i seng.

  • Efterlad aldrig boligen med tændte stearinlys.

  • Pas på dyr eller børn, der kan vælte levende lys.

  • Sluk alle elektriske apparater, når du går i seng eller forlader hjemmet.

  • Undgå at tørre brænde direkte på brændeovnen.

  • Brug altid tørt og rent brænde til brændeovnen, og sørg for rigelig lufttilførsel til brændeovnen.

Kilde: Beredskabsstyrelsen
Elektriske apparater og installationer
Mange overser brandrisikoen ved overbelastede og misligholdte elektriske apparater og installationer. For mange forlængerledninger og for mange elektriske apparater koblet til samme kontakt kan overbelaste ledningerne og kontakten og forårsage en kortslutning, som kan medføre brand.
Der kan også opstå brand, hvis der samler sig snavs og støv i elinstallationer. Elapparater, muffer og samlinger bliver med tiden løse, så der nemmere kan samle sig støv i dem.
Du bør derfor være opmærksom på, om boligens installationer er overbelastede eller er så gamle, at de trænger til at blive udskiftet. Få ordnet eventuelle skader, så installationerne ikke er til fare for nogen. Det er vigtigt, at du anvender og behandler elapparater korrekt og med omtanke.

Du kan forhindre mange ulykker ved at følge disse regler:

  • Skift dine ældre/ældste elapparater ud.

  • Vær omhyggelig, når du foretager elarbejde, som du selv må udføre.

  • Sørg for, at elapparater kan komme af med varmen.

  • Dæk ikke elapparater til.

  • Sluk alle elektriske husholdningsapparater, når du er væk eller sover.

  • Hvis et elektrisk apparat opfører sig underligt eller bliver for varmt, også i stikket, så sluk omgående og send det til reparation eller kassér det.

  • Lad være med at koble for mange lamper og apparater til samme kontakt.

  • Træk stikkene ud under tordenvejr - også antennestikket.

  • Reparer aldrig selv elektriske apparater.

  • Pas på skader i ledninger.

Kilde: Beredskabsstyrelsen

 
Røgalarmer
En røgalarm er en god investering og redder hvert år mange menneskeliv. De fleste af de brande, der kræver dødsofre, opstår om natten. Men er der opsat en røgalarm, vækkes beboerne og kan i mange tilfælde nå ud, inden branden og kulilteforgiftningen er for omfattende.
En røgalarm skal placeres højt, da røgen stiger til vejrs. Det er en god idé at placere røgalarmer på alle flugtveje ud af boligen og i alle soverum, så alarmen registrerer røgen og alarmerer dig.
Siden 1. december 2004 har det ifølge bygningsreglementet været et krav, at alle nybyggede parcelhuse og etageejendomme skal have installeret mindst én elektrisk røgalarm. Desuden skal alarmen være monteret som en del af boligens faste elinstallationer - det vil sige, at den er tilsluttet strømmen - og der skal være monteret et backupbatteri, der bruges i tilfælde af strømsvigt. Ifølge reglerne må der ikke være mere end 10 m imellem røgalarmerne, og der skal minimum være en røgalarm på hver etage.
Hvad gør du, hvis dit hus eller dele af det er brændt?
Først skal forsikringsselskabet udarbejde en skadesrapport, hvor alle de dele af huset, der er berørt af branden, skal beskrives. Det er selvfølgelig ikke muligt, hvis huset er totalt nedbrændt.
Du kan få oplyst fra dit forsikringsselskab, hvor meget forsikringen dækker - nedrivning, genopbygning, rengøring, genhusning m.m. Det er altid en god idé at undersøge, hvordan du er forsikret i tilfælde af brand.
Når det forsikringsmæssige er på plads, skal du i gang med at genopbygge dit hus, så det igen er muligt at bo i det. Indhent tilbud fra håndværkere. Det kan være en god idé at spørge en byggeteknisk rådgiver, f.eks. en bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt, til råds eller allerbedst - at få uvildig rådgivning gennem hele genopbygningen.
En rådgiver vil hurtigt kunne danne sig et overblik over, hvad der er brændt, og hvad der skal opføres på ny. Det er især vigtigt, at der ikke bygges på noget, hvor ilden har haft fat. Det vil sige, at der ikke skal bygges på noget, hvor der er tydelige tegn på brandskade, heller ikke selvom det umiddelbart virker som den nemmeste løsning.
 



Relaterede sider:


Til forsiden
Sitemap - oversigtskort
Udskriv