Sikkerhedsudstyr

Mange gør det selv-ulykker kan forebygges ved at bruge sikkerhedsudstyr. Du kan leje sikkerhedsudstyr i mange byggemarkeder.

Beskyttelseshjelm
Brug beskyttelseshjem, hvis du arbejder med opgaver eller på steder, hvor der f.eks. er risiko for, at materialer, værktøj eller andre genstande kan blive slynget ud, f.eks. søm eller bolte fra en boltpistol. Eller du kan få ting i hovedet, f.eks. hvis du arbejder under et tag, der er ved at blive renoveret, eller med træfældning.

Beskyttelsesbriller
Brug beskyttelsesbriller, når du arbejder med opgaver, hvor der er risiko for at blive ramt af flyvende partikler eller gnister. Det gælder f.eks., når du sliber eller svejser.

Beskyttelsesfodtøj
Brug beskyttelsesfodtøj (værnefodtøj), hvis der er risiko for at få skader på fødderne. Det er f.eks. en god idé, at dit fodtøj har en kappe af stål eller et andet stærkt materiale, hvis du flytter rundt på tunge og uhåndterlige byggematerialer, som vejer mere end 16-20 kg.

Høreværn
Brug høreværn, hvis du arbejder med støjende opgaver, f.eks. når du bruger motoriseret værktøj.

Støvmaske og åndedrætsværn
En støvmaske beskytter mod indånding af støv og forurenet luft.

Kilde: BOLIUS Fakta: Personsikkerhed ved gør det selv-arbejde


 



Relaterede sider:


Til forsiden
Sitemap - oversigtskort
Udskriv