Slaget ved Solferino 1859

 
Der findes ikke meget beskrevet om førstehjælp i gamle dage. Her kan du læse om Henri Dunant, den senere grundlægger af Røde Kors.
Henri Dunant, født i Genève, den senere grundlægger af Røde Kors,ankom til Solferino om aftenen den 24. juni 1859, samme dag som et stort slag mellem de to sider i konflikten havde fundet sted. 38.000 sårede, døende og døde lå tilbage på slagmarken, og der blev kun gjort lidt for at bøde på skaderne.
 
Henri Dunant tog selv initiativ til at organisere lokalbefolkningen – specielt kvinder i alle aldre – til at hjælpe de syge og sårede soldater. De manglede imidlertid materiel og forsyninger, så Dunant måtte organisere indkøb af hvad, de havde brug for, samt etablering af midlertidige sygehuse bl.a. i en af byens kirker.
 
Han overbeviste sine hjælpere om, at de skulle yde hjælp til alle, uafhængigt af hvilken side i konflikten, de kæmpede for – noget han gjorde under sloganet "Tutti Fratelli" (frit oversat: "De er alle vore brødre"). Han blev hjulpet af kvinder fra den lille by Castiglione del Stivierei, der lå i nærheden, og det lykkedes ham at få frigivet tilfangetagne østrigske læger, så disse kunne tage sig af de sårede.

Henri Dunant havde fulgt Krimkrigen få år tidligere og var fuld af beundring over Florence Nightingale og hendes arbejde der, som havde forberedt ham på, at kunne gribe ind. I Solferino blev han kaldt "manden i hvidt", fordi han var iført hvidt sommertøj – en parallel til Florence Nightingale, der blev kaldt "den hvide engel".
 
Henri Dunants begyndelse blev til en verdensorganisation, der siden har inspireret utallige mennesker til at yde førstehjælp.
 
Den internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse
Er ofte blot kaldet Røde Kors,deer verdens største humanitære bevægelse. Den findes i 181 lande og har 200 millioner medlemmer. Organisationen har sit navn fra symbolet det røde kors, som er en inversion af det svejtsiske flag og altså ikke i sig selv forbundet med kristendom. Alligevel har man valgt at benytte den røde halvmåne som symbol i muslimske lande.

Bevægelsen består af tre enheder:

  • 181 nationale foreninger
  • Den internationale Røde Kors-komité
  • Det internationale forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåneforeninger

Bevægelsen er religiøst og politisk uafhængig og tager aldrig parti med eller mod nogen af de indblandede parter i en krig eller konflikt og er baseret disse 7 grundprincipper:

  • Medmenneskelighed
  • Upartiskhed
  • Neutralitet
  • Uafhængighed
  • Frivillighed
  • Enhed
  • Almengyldighed.



Relaterede sider:


Til forsiden
Sitemap - oversigtskort
Udskriv