Puls-niveauer
Målet med motion er naturligvis ikke at blive træt for hurtigt, men at få glæde af fordelene ved at være fysisk aktiv. At forbedre sin kondition er især vigtigt, hvis man har været fysisk inaktiv.
Pulsniveauet er en effektiv måling af en persons fysiske niveau ved starten af et motionsprogram og benyttes til at kontrollere fremskridt, efter man har motioneret i en periode. Man måler pulsen med jævne mellemrum under motionen, og personens puls skal måles til at være ca. 50-75 % af den maksimale puls.
Hvordan kan man ellers måle pulsniveauet?
Nogle mennesker har ikke mulighed for at måle deres puls, eller de har ikke lyst til at tage pulsen, mens de motionerer. En anden måde at bestemme pulsniveauet er at benytte "snakkegrænse-metoden" som målestok for aktivitetsniveauet. Hvis man kan tale og gå samtidig, er motionen ikke for anstrengende. Hvis man kan synge og stadigvæk opretholde samme motionsniveau, arbejder man formentlig ikke hårdt nok. Hvis man hurtigt taber pusten, arbejder man formentlig for hårdt - især, hvis man bliver nødt til at stoppe op og få vejret
Hvornår skal man bruge pulsniveauet?
Hvis man ønsker at deltage i mere anstrengende fysiske aktiviteter, såsom hurtig gang og motionsløb, hvor "snakkegrænse-metoden" ikke fungerer, skal man måle pulsniveauet. Det virker for mange mennesker og er en god måde for sundhedsfagligt personale til at kontrollere fremskridt.
Nedenstående tabel viser det omtrentlige pulsniveau ved forskellige aldersklasser.
Alder Pulsniveau Interval 50 % - 75 % Gennemsnitlig Maksimum Puls
20 år 100-150 slag/minut 200
25 år 98-146 slag/minut 195
30 år 95-142 slag/minut 190
35 år 93-138 slag/minut 185
40 år 90-135 slag/minut 180
45 år 88-131 slag/minut 175
50 år 85-127 slag/minut 170
55 år 83-123 slag/minut 165
60 år 80-120 slag/minut 160
65 år 78-116 slag/minut 155
70 år 75-113 slag/minut 150
En persons maksimale puls er ca. 220 minus alder. Tallene ovenfor er gennemsnitstal og bør kun bruges som rettesnor.
Bemærk at nogle få blodtryksnedsættende præparater nedsætter pulsen og således også det ideelle pulsniveau!! Hvis man er på medicin mod forhøjet blodtryk, skal man tale med lægen og få justeret programmet.
Motion og de forskellige pulsniveauer
Når man begynder på et motionsprogram, skal man sigte efter det laveste pulstal (50 % af maksimum pulsen) i løbet af de første par uger. Efterhånden skal man træne sig op til et højere tal (75 %). Efter mindst seks måneders motion kan man måske motionere ved op til 85 % af den maksimale puls - men man behøver ikke motionere så hårdt for at have en god kondition.
Relaterede sider
Relaterede sider:
- Vidste du at...
- Om kolesterol
- Om blodtrykket
- Hvad er et hjertestop
- Hvad er en hjerteblodprop
- Hvad er Ventrikelflimren
- Om Kredsløbet
- Hvordan har dit hjerte det
- Vigtig viden om hjertet


.jpg)