Sikkerhed ved grillen


Der er mange fif og ideer til få tændt hurtigt op i grillen, men man skal træde meget varsomt.
 
Beredskabsstyrelsen har følgende anbefalinger, når man skal tænde op i grillen:
  • Stil aldrig grillen på brændbart underlag. Stil grillen på nogle havefliser, hvis græsplænen er meget tør.
  • Grillen skal placeres i det fri. Den må ikke placeres under træer, parasoller eller lignende, for varmen skal frit kunne stige op.
  • Masser af vand. Hav altid vand klar til en nødsituation enten i form af en spand vand eller haveslangen.
  • En vandforstøver. Den er god til at tæmme flammerne med, hvis de bliver lidt for voldsomme.
  • Brug sprittabletter, tændvæske eller tændgelé - brug ALDRIG sprit, benzin, dieselolie eller lignende til at tænde grillen med. Det kan give en eksplosions-agtig ild.
  • Hæld kun så meget tændvæske på briketterne, at de lige akkurat er våde. Lad dem stå i et par minutter før du sætter ild til dem, ellers når tændvæsken ikke at trænge ind i briketterne, men ligger kun på overfladen. Brug en pejsetændstik og hold den hen til briketterne.
  • Du øger risikoen for at brænde fingrene ved brug af en lighter eller af en almindelig tændstik. Hvis briketterne er ved at gå ud, så må der ikke hældes mere tændvæske på. Briketterne skal være kølet helt af før der kan optændes på ny. Den tændte grill skal være under konstant opsyn.

    Og så et par ekstra råd
  • Børn og kæledyr må ikke være alene i nærheden af grillen. Særlig under langtidsstegning på kuglegrillen skal du være opmærksom på, at det er ikke til at se, om den er tændt eller slukket.

 

Engangs-grillen på stranden
  • Mange tager engangs-grillen med til stranden, men her skal man være uhyre opmærksom på, at ingen kommer til at træde på den.
  • Når grillen er brugt, skal der hældes vand i den, så de sidste gløder slukkes. Man må gerne bruge saltvand.
Forbrændinger
Det er vigtigt, at du afkøler sandet med vand, inden du forlader stedet med grillen. Sandet er nemlig flere hundrede grader varmt og efterlader en risiko for, at andre strandgæster får forbrændinger på fødderne.



Relaterede sider:


Til forsiden
Sitemap - oversigtskort
Udskriv