Flypassager reddet fra hjertestop


Flypersonale er uddannet til at give hjertestart. Det kan alt for få, mener Hjerteforeningen, der vil bruge international hjertedag til at gøre opmærksom på problemet.
 
Flyet fra Finland til Kastrup var forsinket, og en gruppe finske passagerer nåede forpustede og stressede frem til næste fly umiddelbart inden flyafgang. Presset var for stort for en 60-årig finsk mand, som sank sammen i loungen. Purser Ole Woetmann reagerede automatisk på baggrund af årlig nødhjælpstræning gennem næsten 25 år.

- Jeg konstaterede, at han havde puls og trak vejret, hvorefter jeg lagde ham i aflåst sideleje. Men kort efter blev hans øjne stive, og pulsen forsvandt. Jeg lagde ham på ryggen og råbte om hjælp, fortæller Ole Woetmann om den dag, han reddede en passager fra at dø af et hjertestop.
 
Mund-til-mund-metoden
En finsk kvinde kom til. Ole Woetmann bad hende give kunstigt åndedræt efter mund-til-mund-metoden.
To pust, hvorefter han gav hjertemassage, 15 stød. En anden medpassager tog den hjertesyge mands puls i lysken og konstaterede, at hjertemassagen hjalp. Men den finske passager var stadig bevidstløs.
 
Brug af defibrillator
Ole Woetmann kom i tanke om, at der i flyet - en Airbus 340 - var en defibrillator - en hjertestarter, AED - og bad kollegerne hente den. Han satte elektroderne på mandens bryst og bad de nærtstående fjerne sig. AED‚en mærker, hvordan hjertet fungerer, og fortæller og beskriver på en lille skærm, hvad man skal gøre. Manden fik et stød, og så var hjertet i gang,
Det var måske den finske passagers redning, at han skulle til en oversøisk destination med et fly, der havde defibrillator ombord. Indtil videre har 11 SAS-fly defibrillatorer.
 

Målet er defibrillatorer i alle fly
- Målet er, at samtlige fly skal have defibrillator ombord, siger instruktør Juley Worsøe, SAS Flight Academy. Hun har været med til at træne 8.000 SAS-ansatte i brug af den elektroniske hjertestarter. Den oplæring er obligatorisk på det nødhjælpskursus, som kabinepersonalet skal gennemgå hvert år, og som også omfatter førstehjælp med hjertestart.

Danmark under gennemsnittet

Hvert år rammes mellem 3500 og 4000 danskere af pludseligt og uventet hjertestop. Og hvert år dør 3500 mennesker af hjertestop uden for hospitalerne. I halvdelen af tilfældene er der andre mennesker til stede, når det sker, men kun ca. 120 af de ramte overlever. Det er under gennemsnittet i de lande, vi normalt sammenligner os med. En forklaring er, at det i Danmark kun er hver femte, som får basal genoplivning i de første minutter efter hjertestoppet, og det koster liv.
 
Hjertedag den 26. september
Den primære årsag til, at danskerne ikke giver hjertestart, er, at de ikke har lært det, fordi det ikke er obligatorisk, sådan som det er tilfældet i fx Norge. Hjerteforeningen kører op til den internationale hjertedag World Heart Day den 26. september en kampagne for at gøre opmærksom på behovet for at lære danskere hjertestart. I den forbindelse giver Hjerteforeningens Rådgivningscentre gratis kurser i hjertestart.
 
Hjertestarter hvor folk samles
Hjerteforeningen anbefaler desuden, at der er hjertestartere alle steder, hvor mange mennesker samles, og hvor ambulancen kan være længere end 10 minutter om at nå frem. Hjertestarterne er med stor succes afprøvet i bl.a. Chicago Lufthavn, hvor de er opsat med meget kort afstand. På ét år blev hjertestarterne brugt 18 gange, 11 personer overlevede hjertestoppet, og i 6 tilfælde blev hjertestarteren brugt af et menneske, der aldrig havde set den før.

- Selv om hjertestarteren er nem at betjene, er det vigtigt, at vort kabinepersonale får oplæring. I en nødsituation skal de kunne bruge udstyret uden at tænke sig om. Det skal sidde dem på rygmarven, siger Juley Worsøe.
Og det var tilfældet, da Ole Woetmann gik i aktion. Han handlede så professionelt, at den finske dame, der gav kunstigt åndedræt, og medpassageren, der mærkede efter pulsen i lysken, først efter genoplivning fortalte, at de var læger.
Den ene af lægerne tog med den finske patient til hospitalet. Ambulancen kørte med fuld udrykning ˆ både til hospitalet og tilbage til lufthavnen med lægen, som flyet ventede på.

Vi blev en halv time forsinkede, men indhentede det undervejs, fortæller Ole Woetmann, som nogle måneder efter sin redningsaktion fik at vide, at den 60-årige finne atter var frisk og i fuld gang med jobbet.



Relaterede sider:


Til forsiden
Sitemap - oversigtskort
Udskriv