Om ambulancetjenesten fra 1886

 
Før 1886 var der ingen organiseret transport af syge og tilskadekomne til hospitalet, men hjælpen kunne komme fra barberstuerne, som var forpligtet til at yde hjælp og formidle transport.
 
Foreningen af lægevagtstationer, oprettet i 1886, havde til formål "at sikre Kjøbenhavns og Frederiksbergs beboere adgang til i påtrængende tilfælde, at erholde lægehjælp om natten og at sørge for midler til foreløbig forbinding samt hensigtsmæssig og skånsom transport af tilskadekomne, såvel dag som ved nat".
 
Foreningen fik 8 bårer foræret af Krigsministeriet og 2 kørebårer fra Røde Kors. Kørebårerne bestod af en lukket kasse på to hjul. Bårene blev fordelt på forskellige københavnske politistationer og var beregnet på transport af patienter der ikke kunne køres i drosche.
 
I 1889 kom de første hestetrukne ambulancer og der blev placeret en på hver af byens 7 politistationer. I ambulance vognene var der plads til 2 patienter og der fandtes også forbindinger og lignende. Ambulancerne blev bemandet af en politibetjent, der måtte rekvirere en drosche for derfra at benytte hest og kusk. Om natten måtte man vække en af de vognmænd der var indgået aftale med.
 
Det er sparsomt, hvad den ledsagende politimand har haft af uddannelse, om muligt slet ingen.
 
Der var desuden af Røde Kors skænket 2 kørebårer, hvor patienten blev lagt i en lukket kasse og kunne trækkes / skubbes til hospitalet.
 

I 1889 blev 2 hestetrukne ambulancevogne sat i drift, og som stadig var placeret hos politiet, mens hest og kusk måtte findes blandt byens hestedroscher. I 1890 havde politiet 63 "udrykninger" med ambulancerne.


Hestetrukken ambulance
For ikke at forværre patienternes tilstand under transporten ad brostensbelagte gader, var der dog ikke meget udrykning over turene.
 
Blandt andet på grund af politiets manglende hestebestand blev dele af ambulancekørslen overdraget til Københavns Brandvæsen i 1898. Det betød, at brandvæsenet skulle stille med hest, kusk og en brandmand, mens materiellet og udgifterne for dette blev betalt af Foreningen af lægevagtsstationer.
 
Brandvæsenet øgede dog ikke antallet af heste, kuske eller brandmænd, men tog blot disse fra nogle af de mindre brugte vogne.
 

Uddannelse til ambulancehjælperen var der stadig ingen af, så det var ikke meget gavn patienten havde af ledsageren.

Antallet af ture i 1899 var 335, stigende til 623 i 1904.
 
Københavns Brandvæsen havde i 1909 stadig ingen automobil-ambulancer, men fordoblede derimod hestekræfterne ved at gøre ambulancerne tospandet!



Relaterede sider:


Til forsiden
Sitemap - oversigtskort
Udskriv